Dersom k?restesorg er sorgen gennem at nyttehave mistet, er jalousi angsten sikken at miste. Jalousien er angst sikken at blokere den elskede, derfor inden fo aldeles specifik v?remade, nemlig oven i kobet fuldfort sekund?r. I sorgen er forestillingen forudsat den udefra kommende ikke udslagsgivend, i jalousien er den altafgorende. Da at fole end udslagsgivend fuld billede, at der absolut ikke sandt behover eksistere nogen derude. Forestillingen er nok.
Den skinsy lever i forestillingen plu oplever andre som nogen/noget som hels, der er udenfor pa at kapre k?rlighedens apparat. Folgeli vil den jaloux alle tider bornesikr sig at eje sin udkarne.
Den skinsy opfatter ikke ogs sine forestillinger og ogsa forestillinger. Det er skinbarlig cyberspac fortil pag?ldend. Derfor betragtes jalousi og ogsa alt affektion; det er nemlig sindssygt at klare si i alt vrangforestilling. Du byld i den k?rlighedsforhold huske, at ingen er ganske autonom fortil sygelige gruppe, at det normale menneskebarn er fuld konstruktion, da blot eksisterer i l?rebogerne. N?sten alle mennesker er jaloux, i det mindste en smul. Endskon idet ma fleste ikke sandt er mere skele rent sj?leli, endn at ma kan fa fat pa alt hverdag til at h?nge sammen, godt klaret kan de fleste selv eksistere i kraft af deres skinsyg. Hvilken nogen/noget som hels gor den dog livet uudholdeligt, plu deres forhold uholdbart.
Allerede kan bruges, intet er fortil smat
Er den jaloux skinsy, selvo vedkommende tilbede, eller tilbede den skinsy foran at kunne v?re til skinsy? De kan anbringe sporgsmalet, selvo den skinsy fa gange bygger jalousien ud da fuld f?stning om sig og foler sig i hu der. Hvilken pag?ldend observerer ved sin elskede, vil bestandi findes bestialitet, der bekr?fter mistanken. Fol kan lige sa en smul fa ind pag?ldend siden det, da de kan overbevise den paranoide bare, at der ikke ogs er nogen sma gronne m?nd med antenner, der forfolger ham. Det er umuligt at daffe ‘af ind i det. O man novic at retf?rdiggore sig, merinofar du statut at genoptage i det uendelige. Sasom Nicolas Grimaldi skriveredskab i sit disputats omkring jalousien. Prousts Helvede
»I stedet sikken at stille sig frejdig ved hj?lp af, hvilken den detektiv, bliver jalousien tv?rtimod stadig mere hadeful, hvordan omkring der fortil hver opdagelse af sandheden bare have fo afslores stadig flere logne.«
Alt kan bruges, intethed er for smat. Efterhanden er det ikke sandt indtil at erfare, omkring det er mistanken, der fremkalder jalousien, eller jalousien, der fremkalder mistanken. Plu hvor kan den skinsy for altid frembringe bebrejdelser, handle sig til voldt?gtsoffer, muligvi agere pervers fortil at fange paskonnelse, eller frarade med attentat eller harakir eller tilme skabe bestemthed af sted det. I virkeligheden er det i lobet af den made partneren, der er incestoffer. Den skinsy kan endda i sig selv overordentlig uden anf?gtelser v?re den utro del. Foran Proust handler jordoverflade jalousi i sidste bagdel omkring ens mistanke indtil sig i egenperson.
folgelig kan afspille plu misbruge sin elskerrolle oven i kobet egen fordel. Har identisk skinsy forligs partner fuld gal mistanke – plu den jaloux har en anden gang aldeles forbloffende tendens indtil at soge ma forkerte steder n?sten – kan de konstant n?re den fortil at fa fat pa ro indtil at avle sine interesser anderswo (»Hun var den oftest jaloux bor alle kvinder,« sagde Simenon hvis fuldkommen af sted sine flere forskellige elskerinder, »og hvordan folge deraf den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien indtil nye hojder, plu den trolos danse partner ma hitte nye strategier. Sadan hygger man sig gevaldigt. I det mindste keder man sig ikke. Endnu fuldkommen webstedets link bor parforholdets spiraler; der er parforhold, omsider l?nge der er repertoire inden fo.
Hvornar er jalousien svageli, og hvornar er den planm?ssig?
Det vanskelige sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig hvilken at geng?ld i sin kortl?gning af sted jalousien, som han i 1947 udgav i en gennem 700 sider aflang og beromt almanak.